Billetpris 120,-. kr

Fællesarrangement af

  • Bedsted Håndværker og Borgerforening
  • Bedsted Handelsstandsforening
  • Bedsted og Omegens Aktivitetshus (BOOA)
  • Bedsted Idrætsforening
  • Bedsted KFUM Volleyball
  • Lejrskolen ThyBo

Sylvester Larsen & Nåleøjet

Sylvester Larsen dropper de traditionelle spillesteder på sin kommende forårstour 2020, og besøger i stedet for en lang række små danske landsbyer. 
 
Sylvester synger primært på dansk, og tidligere i 2019 udgav han singlen ”Lille Landsby”, som er en hyldestsang til de små landsbyer i Danmark. Sangen er en rejse tilbage i tiden, til dengang de provinsen stortrivedes. 
 
Dengang var begrebet udkants Danmark endnu ikke opfundet. Lokale erhversdrivende indgik som en naturlig del af de små samfund, og folk kom ganske enkelt hinanden ved på en helt anden måde. I takt med de følgende års centralisering fulgte butiksdød, nedlagte busruter, huspriser i frit fald og arbejdspladser der i stigende grad rykkede til storbyerne. “Hvor er det ærgerligt at det er gået sådan, for var Danmark ikke, mentalt og økonomisk set, et sundere og mere homogent samfund dengang? Var det ikke et kongerige hvor afstanden mellem bybo og landbo var mindre”, spørger Sylvester med et drømmende udtryk? 
 
Sylvester Larsen har mange gode minder fra barndomsferierne i den lille flække ”Flade” på Mors – en by som i dag, nærmest er gået i stå. Købmanden er lukket, skolen er lukket og mange er flyttet derfra. ”Vi skal bevare de danske landsbyer” udtaler Sylvester, og fortsætter: ”De små samfund er en vigtig del af vores historie og kultur, og de bliver komplet undermineret af storbyerne. Vi har alt for travlt med de store linjer, men der er intet så befriende og smukt som en dansk landsby med lokalkultur og sammenhold, der giver plads til hinanden, fællesskabet og naturen” afslutter Sylvester Larsen. 
 
I “Lille landsby” synger Sylvester om de blomstrende landsbyer, han selv tilbragte en stor del af sin barndom og ungdom i, og som han savner den dag i dag.
 
Sylvester Larsen spiller en lytte-venlig popmusik, der med klare budskaber og rockede undertoner, altid sørger for at levere en musikalsk oplevelse for alle. Bandet ”Nåleøjet” består af trommeslager Robin Pold, bassist Klaus Nielsen og guitarist Thomas Nielsen.